Holstebro Roklub godt i gang med 2023

30. januar 2023

- Der var medaljer med hjem til Holstebro fra DM i ergometer.

Christian Søndergaard fra Holstebro Roklub i midten med guldmedaljen om halsen Christian Søndergaard fra Holstebro Roklub i midten med guldmedaljen om halsen

Årets første styrkeprøve for roerne er de danske mesterskaber i ergometer. I år fandt de sted den 21. januar i Gladsaxe Sportshal. Som altid var et stort hold afsted fra Holstebro Roklub. 40 var tilmeldt, men holdet var desværre ramt af sygdom, så kun 31 var i konkurrence.

Alle roerne gik til opgaven med glæde og lyst til at udfordre sig selv og slå personlige rekorder.

Som altid når Holstebro Roklub er afsted til regattaer var der metal med hjem til Holstebro.

Medaljetagerne var som følger:

  • Guld til Simon Aslak Gilberg i U14-rækken
  • Bronce til Sander Hansen i U14-rækken
  • Guld til Andreas Bork Kristensen i U15-rækken
  • Sølv til Kasper Søndergård i U16-rækken
  • Sølv til Hjalte Westeraa i U17-rækken
  • Sølv til Stine Højager Nielsen i U23-rækken
  • Guld til Christian Søndergaard i U23-rækken. Christian kom under de magiske 6 minutter i tiden 5.59.1.
  • Guld til Andreas Bork Kristensen, Kasper Søndergård, William Lemming og Simon Aslak Gilberg i stafet i ungdomsrækken
  • Bronce til Sarah Aslak Gilberg, Ella Hjortkær Nørgaard, Vigga Hjortkær Nørgaard og Trine Valentin Lorentzen i stafet i ungdomsrækken.

 

Tilbage