Er du vild med sport, brænder du for at udvikle dig som sportsudøver, er du viljestærk og har du lyst til at kombinere sport og skole?
Kan du nikke ja til ovenstående og vil du gerne gå i klasse med andre, som har det på samme måde. Så er sportsklasserne på Nørre Boulevard Skolen måske noget for dig. Skolen tilbyder sportsklasser på 8. og 9. klassetrin.

Håndboldspiller

Som sportsklasseelev får du følgende

  • 2 x 1,5 timers morgentræning pr. uge. Træningen har fokus på udvikling af den enkelte udøver samt skadesforebyggelse. Træningen foregår tirsdag og torsdag kl. 07.30 – 09.00. Holstebro Elitesport koordinerer træningen, som varetages af kvalificerede trænere/instruktører.

  • I tilfælde af skader, har Holstebro Elitesport ansat fysioterapeut, som ligeledes tilbyder behandling/skadestræning hver tirsdag og torsdag morgen.

  • En gang om måneden er der fællesspisning for alle sportsklasseelever på Skolehjemmet, Uddannelsescenter Holstebro.
  • Sportsklasseeleverne modtager hen over året undervisningsforløb indenfor sportsernæring og sportspsykologi. Undervisningsforløbene varetages af Nørre Boulevard Skolens sportskoordinator.
  • Hen over året afvikler vi forældrekurser i sportspsykologi og sportsernæring. Deruodver kan der også være foredrag med interessante foredragsholdere om emner, som er relevante for både forældre, sportsklasseelever og trænere.
  • Tøjpakke.
Elever

Optagelse

Ansøgerne skal opfylde følgende krav:

  • Ansøgerne skal have et idrætspotentiale, der gør, at de er, eller kan blive nogle af de bedste indenfor deres idrætsgren og aldersgruppe.
  • Ansøgerne skal være sportsligt godkendt af deres nuværende klub.

Søg om optagelse i sportsklasse

Når du bliver tilknyttet Holstebro Elitesport repræsenterer du også et partnerskab mellem Holstebro Kommune, lokale klubber, byens uddannelsesinstitutioner, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Et sådant partnerskab er gensidigt forpligtende, og Holstebro Elitesport har derfor udarbejdet et sæt af retningslinjer, hvor vi skitserer de gensidige forventninger, vi lægger i partnerskabet.

Deadline for optagelse i sportsklasserne i skoleåret 2025-26 er ovre. Optagelsesrunde for skoleåret 2026-27 åbner i december 2025.

 

 

 

 

 

 

Julie Bjerregaard

Håndboldspiller og sportsklasseelev 

Julie Bjerregaard gik fra 2016-2019 i Sportsklassen på Nørre Boulevard Skolen. I videoen fortæller hun om, hvad der driver hende og om hverdagen med sport og skole.

”Din adfærd skal afspejles i de mål, du har."

Christian Bo Poulsen, Fysio Danmark, fysisk træner og fysioterapeut

Karatetræning

Nørre Boulevard Skolen

Nørre Boulevard Skolen er en ganske almindelig folkeskole. Skolen har gennem de senere år gennemgået en totalrenovering og fremstår i dag som en moderne skole med gode rammer for læring og trivsel. Nørre Boulevard Skolen er en profilskole, hvor der er lagt vægt på bevægelse og idræt.

Nørre Boulevard Skolen har ansat en sportskoordinator, som er Holstebro Elitesports kontaktperson på skolen. Sportskoordinatoren og Holstebro Elitesport arbejder tæt sammen om at skabe en hverdag, hvor sport, skole og lektier går op i en højere enhed. Derfor har vi eksempelvis indført, at skole-hjem samtalerne også indeholder en sportslig samtale, hvor Holstebro Elitesport og din klub- eller morgentræner også deltager.

Som elev i en Sportsklasse går du i klasse med andre, som elsker og brænder lige så meget for deres sport som du selv. Det betyder, at der helt naturligt er et fællesskab omkring sporten og en forståelse for, at du i den forbindelse er nødt til at takke nej til nogle aktiviteter på grund af din sport.

Optaget i Sportsklasserne i skoleåret 2025-26:

1 klasse med 24 elever på 8. årgang
1 klasse med 28 elever på 9. årgang
 

Nørre Boulevard Skolen

Håndboldspiller

Elev i Sportsklasserne

Som sportsklasseelev følger du nøjagtig det samme pensum som alle andre folkeskoleelever. På et væsentlig punkt adskiller dit skoleskema sig dog fra andres, idet der to gange om ugen er et fag på dit skema, som hedder morgentræning. Derudover får du i løbet af 8. og 9. klasse undervisning i sportspsykologiske emner samt sportsernæring. 

Retningslinjer

Når du bliver tilknyttet Holstebro Elitesport repræsenterer du også et partnerskab mellem Holstebro Elitesport, Holstebro Kommune, lokale klubber, byens uddannelsesinstitutioner, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund. Et sådant partnerskab er gensidigt forpligtende, og Holstebro Elitesport har derfor udarbejdet et sæt af retningslinjer, hvor vi skitserer de gensidige forventninger, vi lægger i partnerskabet.

Retningslinjer

Økonomi

Elever, som går i Sportsklassen og er tilknyttet Holstebro Elitesport, betaler et årsgebyr på kr. 3500,-. Gebyret opkræves a 2 rater. Udover årsgebyret kan der være egenbetaling til diverse arrangementer.