Forventninger og krav

De primære mål med sportsklasserne:

  • at skabe en sammenhængende og indholdsrig skolegang, hvor eleverne har optimale muligheder for at få en god uddannelse og dyrke idræt 
  • at skabe et udviklende studie- og talentudviklingsmiljø, hvor eleverne oplever samvær med andre, der vil udvikle sig og arbejde for at optimere deres niveau
  • at skabe en positiv samarbejdskultur mellem skole, klub, elev og forældre, hvor alle parter indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde

For at kunne indfri ovenstående mål, har Holstebro Elitesport opstillet en række  forventninger og krav til både udøvere og forældre.

Yoga

Som sportsklasseelev er du:

  • repræsentant for din klub/forening og dermed en rollemodel både på og uden for sportsarenaen. Det betyder bl.a., at du er en god kammerat og, at du udviser en opførsel dil sport og skole, som andre kan spejle sig positivt i.
  • udviser du nysgerighed og interesse i at udvikle dig som både skolelev og sportsudøver.
  • er du bevidt om at give din krop og dit sind de bedste muligheder for at fungere optimalt i dagligdagen. Derfor skal der løbende være fokus på din kost, din søvn og dine sunde relationer til andre mennesker.
  • øver du dig på at få struktur på din hverdag. Du har naturligvis mødepligt til både skolefagene og de to ugentlige morgentræninger. Det er dit ansvar at melde afbud til skole og træning i så god tid som muligt.
  • tager du klart afstand til præstationsfrremmende midler og euforiserende stoffer. Det forventes ligeledes, at du er ikke-ryger og ikke bruger snus samt, at du siger nej tak til alkohol.
Yoga

Som forældre til en elev i sportsklassen forventer vi:

  • at du som forældre har drøftet forventninger, krav og konsekvenser med dit barn forud for ansøgning / optagelse i Sportsklassen. 
  • at du har en lige så seriøs og positiv indstilling til forløbet som dit barn
  • at du støtter dit barn, når der undervejs kommer perioder med mindre motivation og udfordringer.
  • at du har ansvaret for at medvirke til at etablere et højt informationsniveau mellem dit barn, klub/træner og skole/lærer samt Holstebro Elitesport
  • at du har ansvaret for at hjælpe dit barn til at opbygge sunde vaner i forhold til blandt andet kost, søvn, restitution, rygning, snus samt alkohol og brug af euforiserende stoffer
  • at du deltager i de arrangementer/kurser, som Holstebro Elitesport afholder hen over skoleåret

 

Manglende opfyldelse af forventninger og krav

  • Hvis du imod forventning ikke opfylder Holstebro Elitesports forventninger og krav, vil vi i første omgang tage en snak med dig og dine forældre og evt. din træner.

I yderste tilfælde kan brud på vores retningslinjer føre til, at samarbejdet mellem Holstebro Eliesport og udøveren desværre må ophøre.