Magnus Rathenborg - Drømmen er OL-guld

21-årige Magnus Quist Zier Rathenborg har fået roning ind med modermælken.
Som søn af klubbens ildsjæl og kaproningchef Freddy Quist, lå det i kortene, at Magnus på et eller andet tidspunkt skulle starte til roning.

#madeinholstebro
#holstebroroklub


Tidspunktet kom, da Magnus var 11 år. På dette tidspunkt havde han prøvet lidt badminton, svømning og havde da også været til fodbold i ½ time.

- Min far gav mig valget mellem ridning og roning. Ridning var udelukket, så det blev roning. Da min far i forvejen brugte mange timer i klubben og min bror Alexander også roede, var det ligesom helt naturligt.

Der gik ikke længe, før Magnus var lige så bidt af roning som resten af familien. For ham er det ikke kun en enkelt faktor, men flere elementer af sporten, som fascinerer:

- Det der fascinerer mig ved roning er, at man kan nørde med teknikken og, at man rent faktisk får flyttet en båd fremad. Det er også en sport, som man kan dyrke både inde- og ude og så kan hele tiden måle sin egen udvikling. Samspillet med de andre på båden er også fascinerende. Når alle rammer en god dag og det hele spiller, så føles det rigtig godt.

Det skulle da også snart vise sig, at Magnus også havde talent for roning. I dag er han en af Danmarks bedste i hans aldersgruppe. Han har vundet masser af DM-medaljer både som junior og senior. Derudover har han deltaget flere gange ved junior-EM og VM og i dette efterår blev et af Magnus’ store mål indfriet, idet han sammen med holdkammeraterne Magnus Valbirk og Kåre Mortensen blev udtaget til Danmarks Rocenter. 

Hans hverdag følger et skema, hvor roning er omdrejningspunktet. De trygge rammer i Holstebro blev sidste år skiftet ud med en ny hverdag, hvor han står på egne ben og bor på kollegie og er godt i gang med studiet til bygningsdesigner på DTU i København.

At gå efter drømmen, kræver tålmodighed og benhård disciplin

At være roer på det niveau, hvor Magnus er, kræver noget både fysisk og mentalt. Lige nu er det især det mentale, der er udfordret, da Magnus har i længere tid har haft problemer med ryggen.

- Min storebror måtte stoppe med roning pga. ryggen. Det håber jeg ikke, at jeg kommer til. Derfor forsøger jeg i hverdagen at have fokus på ikke at sidde for meget ned og arbejder også meget med min core, så jeg styrker min krop. 

Rygproblemerne gør også, at der lige nu ”kun” kan trænes 7-9 timer om ugen, hvilket er hårdt, når man som Magnus har ambitioner om at blive udtaget til en landsholdsbåd.

- Jeg forsøger at holde det nede på ca. 1 time om dagen for ikke at forværre min skade. Det er hårdt mentalt, at jeg ikke kan træne lige så meget som de andre.

Tålmodighed og disciplin går hånd i hånd med livet som elitesportsudøver. Derfor er det vigtigt, at så meget som muligt er skemalagt, så der både bliver tid til sport, uddannelse, kæreste, familie og venner. 

Studiekammeraterne er der ikke meget tid til, ej heller fester.

- Jeg er rimeligt presset hele tiden, men jeg er efterhånden blevet god til at planlægge min hverdag, så der bliver tid til det hele, kommer det fra Magnus som dog ikke oplever det som et kæmpe fravalg, da flere af klubkammeraterne fra Holstebro bor i nærheden.

- Os der kommer fra Holstebro, har et fint fællesskab og mødes jævnligt. Vi er vant til en kultur, hvor der er fokus på fællesskab. Det kan jeg godt savne her i København. Det var hårdt i starten, at jeg tit skulle træne alene. Det motiverer mig ikke, kommer det ærligt fra Magnus.

10 skarpe til Magnus Rathenborg

Kæreste: Ja

Livret: Laks

Når jeg går på cafe bestiller jeg ofte: Hindbærsnitte og te eller cacao

Yndlingsfarve: Blå

Yndlingsbog: Conn Iguguldens bøger om Cæsar

Yndlingsblogger: Følger ikke nogen

Favorit Tv-serie: Game of thrones

Yndlingsmusik: Heavy Metal eller Hip-Hop

Andre fritidsinteresser: Grønne planter

Sportsligt forbillede: Eskild Ebbesen

 

Trænerens betydning

Seriøsitet, målrettethed og tålmodighed er nøgleord for elitesportsudøvere, men de personer, der er omkring udøveren spiller også en stor rolle. Træneren er en af de personer, som Magnus peger på, er meget vigtig.

- I starten var det fint nok at have min far som træner, men da Søren Madsen kom til Holstebro Roklub gjorde det en stor forskel, fordi han havde et højere niveau. Samtidig betød det også, at flere kom til klubben, så der blev skabt det gode talentudviklingsmiljø, som Holstebro Roklub er kendt for, siger Magnus og fortsætter.

- I dag bliver jeg trænet af landstræneren, som har meget fokus på, hvad den enkelte roer specifikt skal arbejde med for at blive bedre. Det er fedt, at ens træneren stiller krav og er specifik samtidig med, at han er dygtig til det tekniske.

Ind imellem har Magnus dog også oplevet, at tilliden til træneren er blevet sat på en prøve. Dette har oftest været i forbindelse med udvælgelsen af roere til en specifik båd.

- Det er irriterende, hvis man bliver lovet noget af en træner, og der så bliver ændret ved det. Så mister man lidt tiltroen til træneren, kommer det fra Magnus som dog også anerkender, at det at blive fravalgt er en del af præmissen, når man er på det niveau, hvor han er.

Fremtiden hedder (måske) Holstebro

Ud over drømmen om OL og færdiggørelse af uddannelsen som bygningsdesigner, så ligger fremtiden åben. Pilen peger dog i retning af Holstebro og Holstebro Roklub.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg engang bliver træner i Holstebro Roklub. Hvor jeg ender henne rent jobmæssigt er svært at sige, men jeg kunne godt tænke mig at arbejde med bæredygtighed.

Lige nu er det dog studier, roning og kæresten, der har højeste prioritet i den 21-årige Holstebrodrengs hverdag. 

keyboard_arrow_up Sidst opdateret 18. december 2020 af