Håndboldsjov i uge 32

31. juli 2023

Der er stadig ledige pladser til Holstebro Elitesport håndboldsjov i uge 32.

Holstebro Elitesports håndboldkoordinator Søren Nørgaard og 4 lokale håndboldforeninger inviterer i uge 32 alle børn, som er født i årgang 2010-2011-2012 eller 2013 på håndboldsjov i uge 32.

Formålet er at så mange børn som muligt skal have det sjovt med en bold og opleve glæden ved håndbold.

Under overskriften "Håndboldsjov med bolden" turnerer han i uge 32 rundt i Holstebro Kommune. 

"Håndboldsjov med bolden" er et tilbud til alle boldglade børn. Man behøver ikke at have forudgående kendskab til håndbold. Træningen bliver tilrettet den enkeltes niveau og hovedformålet er at have det sjovt med hinanden og med bolden, siger Søren Nørgaard.

Lokale foreninger bakker op

"Håndboldsjov med bolden" starter ud tirsdag den 8. august i Mejrup, hvor der vil være forskellige håndbold relaterede aktiviteter mellem kl. 9 og 15. Herefter triller bolden videre, så der hver dag er håndboldsjov et nyt sted:

  • 8/8 kl 9 - 15: Mejrup Fritidscenter. Tilmelding via dette link
  • 9/8 kl. 9 - 15: Vinderup Hallene. Tilmelding via dette link
  • 10/8 kl. 9 - 15: Vestjydsk Fritidscenter, Ulfborg. Tilmelding via dette link
  • 11/8 kl. 9 - 15: Idrætscenter Vest, Holstebro. Tilmelding via dette link

Søren Nørgaard glæder sig til nogle sjove dage med nogle glade børn.

Vi skal først og fremmest have det sjovt, men skulle der være nogle børn, som efterfølgende gerne vil starte til håndbold, så er det dejligt, at foreningerne også er med, så der allerede på dagen kan blive skabt en god relation til den lokale håndboldklub, siger Søren Nørgaard, som er klar til at tage imød det første hold på tirsdag i Mejrup Fritids- og Kulturcenter.

Der er ledige pladser i alle 4 haller, og det koster kr. 50,- pr. gang at være med, hvilket dækker en sandwich til frokost. 

 

Tilbage