Supportfunktioner
Udøvere har mulighed for at benytte sig af ét kostvejledningsforløb pr. skoleår. Ét forløb vil variere fra udøver til udøver, men typisk vil det være maksimalt fire vejledningssamtaler. Ved behov for flere samtaler/forløb i løbet af skoleåret opkræves egenbetaling.
Generelt vedr. kostvejledning
- Kostvejledning kan være med til at optimere balancen mellem træningsmængde og energiindtag.
- Ved forløb i kostvejledning skal udøveren være forberedt på, at der mellem hver konsultation skal arbejdes med værktøjer og anbefalinger
- Forløb opstartes gennem Holstebro Elitesport og i samråd med klubtræner
Udøvere har mulighed for at benytte sig af ét mentaltræningsforløb pr. skoleår. Èt forløbet består af op til tre samtaler. Ved behov for mere end tre samtaler eller yderligere samtaleforløb i løbet af skoleåret opkræves egenbetaling.
Generelt vedr. mentaltræning
- Ved behov for et individuelt forløb omkring den mentale udvikling, kan der opstartes forløb med sportspsykolog eller mentalcoach
- Ved forløb vedr. mentaltræning skal udøveren være forberedt på, at der mellem hver konsultation skal arbejdes med værktøjer og anbefalinger
- Forløb opstartes gennem Holstebro Elitesport og i samråd med klubtræner
Der er mulighed for at benytte sig af vores fysioterapeuter i forbindelse med morgentræning og i forbindelse med akademitræning onsdag eftermiddag i Gråkjær Arena.
I forbindelse med morgentræning er det Ole Aggerholm, der tilbyder fysioterapi efter morgentræning (9.00 - 9.30). Det vil være en god ide at booke en tid hos ham inden træningen, men som regel har han også mulighed for at behandle dig på dagen.
Onsdag eftermiddag er det Andreas Petersen fra TTH Ungdom, som har mulighed for at give behandlinger.
- Ved konsultation hos fysioterapeuten ifm. morgentræningen kan du forvente undersøgelse, vurdering og hjælp til genoptræning. Ved længere eller mere krævende forløb, kan der aftales en kliniktid uden for skoletid.
- I har selv ansvar for at give fysioterapeutens anbefalinger videre til klubtræneren.
Osteopati kan tilbydes i tilfælde, hvor den ønskede progression, efter et længere fysioterapiforløb, ikke er opnået. Her samarbejder Holstebro Elitesport med Anne-Mette Kudahl, som har klinik i Vestergade 11, 1.tv.
Hvis en udøver ønsker at gøre brug af tilbuddet om osteopati, gælder følgende regler:
- Holstebro Elitesport betaler for første konsultation. Herefter er der fuld egenbetaling. Prisen for en konsultation er pt. 900 kr. pr. gang
- Hvis udøveren har en sundhedsforsikring skal/bør denne altid aktiveres!
- Forløb opstartes gennem Holstebro Elitesport og i samråd med klubtræner samt fysioterapeut
Ved mere krævende/komplicerede tilfælde, så som spiseforstyrrelser, depression eller lignende henvises til egen læge eller andre eksperter. Holstebro Elitesport kan være behjælpelige med at etablere kontakten.
Marie Obel
Fysioterapeut og cand.scient. i idræt og sundhed med specialisering i konkurrence- og eliteidræt. Marie har erfaring med at arbejde med mental sundhed og trivsel, samt præstationsoptimering hos unge atleter i forskellige talentudviklingsmiljøer.
Christoffer Cichosz
Selvstændig psykolog med speciale i erhvervs -og sportspsykologi. Christoffer har erfaring med individuelle samtaler, teams, workshops og foredrag, og han trækker derudover erfaring på en lang karriere som professionel håndboldspiller.
Joakim Viberg Larsen,
Uddannet kostvejleder med speciale i ernæring fra AT Work skolen. Derudover en bachelor i Idræt og en kandidat i Human Fysiologi. Udover studierne har Joakim erfaring som både karateudøver og roer, hvor han i begge idrætsgrene har nået landsholdsniveau..
Anne-Mette Kudahl
Autoriseret osteopat og fysioterapeut. Anne-Mette har stor erfaring med behandling af både akutte og kroniske smerter samt forskelligartede bevægelsesudfordringer. Ud fra en grundig undersøgelse bliver der i samråd med dig planlagt et behandlingsforløb.
Ole Aggerholm -
10 års erfaring inden for liga og divisionshåndbold, samt talenttræning ved Dansk Håndbold. Tilknyttet Nordvestjysk Elite ligadamer. Derudover arbejder Ole som fysioterapeut på Benefit Sct. Jørgen i Holstebro.