Supportfunktioner

Udøvere har mulighed for at benytte sig af ét kostvejledningsforløb pr. skoleår. Ét forløb vil variere fra udøver til udøver, men typisk vil det være maksimalt fire vejledningssamtaler. Ved behov for flere samtaler/forløb i løbet af skoleåret opkræves egenbetaling.

Generelt vedr. kostvejledning

  • Kostvejledning kan være med til at optimere balancen mellem træningsmængde og energiindtag.
  • Ved forløb i kostvejledning skal udøveren være forberedt på, at der mellem hver konsultation skal arbejdes med værktøjer og anbefalinger 
  • Forløb opstartes gennem Holstebro Elitesport og i samråd med klubtræner 

 

Udøvere har mulighed for at benytte sig af ét mentaltræningsforløb pr. skoleår. Èt forløbet består af op til tre samtaler. Ved behov for mere end tre samtaler eller yderligere samtaleforløb i løbet af skoleåret opkræves egenbetaling.

Generelt vedr. mentaltræning

  • Ved behov for et individuelt forløb omkring den mentale udvikling, kan der opstartes forløb med sportspsykolog eller mentalcoach
  • Ved forløb vedr. mentaltræning skal udøveren være forberedt på, at der mellem hver konsultation skal arbejdes med værktøjer og anbefalinger
  • Forløb opstartes gennem Holstebro Elitesport og i samråd med klubtræner 
     

 

Alle udøvere i 10. klasse og i ungdomsuddannelse har mulighed for fysioterapi i forbindelse med morgentræning. Til hver morgentræning er vores fysioterapeut Casper Boysen i Box7500, Sletten 57C. 

  • Fysioterapeuten er til stede til morgentræning hver tirsdag og torsdag kl. 07.30 – 09.00.
  • Udøvere med skader/i genoptræningsforløb, har træningssted i Box 7500 Crossfit Holstebro, hvis andet ikke er aftalt med morgentræner/fysioterapeut og/eller Holstebro Elitesport.
  • Ved konsultation hos fysioterapeuten ifm. morgentræningen kan du forvente undersøgelse, vurdering og hjælp til genoptræning. Ved længere eller mere krævende forløb kan forløbet foregå i fysioterapeutens klinik i eller uden for skoletid. For at aktivere et forløb i klinikken skal det godkendes af Holstebro Elitesport. Ved konsultationer vedr. mere komplicerede/længerevarende skadesforløb anbefales det, at en pårørende deltager.
  • Udøveren har selv ansvar for at give fysioterapeutens anbefalinger videre til klubtræneren.
  • Udøvere og/eller forældre kan via sms booke tid hos fysioterapeuten,  hvorefter man snarest tildeles en tid i morgentræningstiden.
  • Medbring sportstøj/-sko til fysioterapi/genoptræning – hver gang!

Opstår der behov for behandlinger i klinikker uden for morgentræningstiden hos de fysioterapeuter, vi samarbejder med, vil Holstebro Elitesport som udgangspunkt betale den første konsultation. Yderligere behandlinger skal aftales og kan kræve fuld egenbetaling. Hvis udøveren har en sundhedsforsikring, anbefaler vi, at denne altid aktiveres ved behandlinger i klinikker. 

Osteopati kan tilbydes i tilfælde, hvor den ønskede progression, efter et længere fysioterapiforløb, ikke er opnået. Her samarbejder Holstebro Elitesport med Anne-Mette Kudahl, som har klinik i Vestergade 11, 1.tv. 

Hvis en udøver ønsker at gøre brug af tilbuddet om osteopati, gælder følgende regler:

  • Holstebro Elitesport betaler for første konsultation. Herefter er der fuld egenbetaling. Prisen for en konsultation er pt. 900 kr. pr. gang
  • Hvis udøveren har en sundhedsforsikring skal/bør denne altid aktiveres!
  • Forløb opstartes gennem Holstebro Elitesport og i samråd med klubtræner samt fysioterapeut

Ved mere krævende/komplicerede tilfælde, så som spiseforstyrrelser, depression eller lignende henvises til egen læge eller andre eksperter. Holstebro Elitesport kan være behjælpelige med at etablere kontakten.

Marie Obel

Fysioterapeut og cand.scient. i idræt og sundhed med specialisering i konkurrence- og eliteidræt. Har erfaring med at arbejde med mental sundhed og trivsel, samt præstationsoptimering hos unge atleter i forskellige talentudviklingsmiljøer.

Marie Obel

Christoffer Cichosz

Selvstændig psykolog med speciale i erhvervs -og sportspsykologi. Christoffer har erfaring med individuelle samtaler, teams, workshops og foredrag, og han trækker derudover erfaring på en lang karriere som professionel håndboldspiller.

Christoffer Cichosz

Joakim Viberg Larsen,

Uddannet kostvejleder med speciale i ernæring fra AT Work skolen. Derudover har han en bachelor i Idræt og en kandidat i Human Fysiologi. Joakim har erfaring som både karateudøver og roer, hvor han i begge idrætsgrene har nået landsholdsniveau.

Joakim Viberg Larsen,

Anne-Mette Kudahl

Autoriseret osteopat og fysioterapeut med egen klinik. Stor erfaring med behandling af både akutte og kroniske smerter samt forskelligartede bevægelsesudfordringer.

Anne-Mette Kudahl

Casper Boysen

Fysioterapeut hos Struer Fysioterapi. En del af fys. teamet os TTH Holstebro

Casper Boysen