Flot internationalt bueskytte resultat

20. januar 2020

Landsholdsskytten Lea Mogree skød sig til en flot 9. plads ved Indoor Archery World Series i Nimes, Frankrig

Lea Mogree efter hendes flotte 9. plads i Nimes, Frankrig Lea Mogree efter hendes flotte 9. plads i Nimes, Frankrig

Holstebro Bueskytteforening var flot repræsenteret med hele 11 bueskytter ved Indoor Archery World Series i Nimes, Frankrig.  Stævnet er med 1200 deltagere Europas største internationale buestævne med deltagelse af den samlede verdenselite. Alle 11 fik udover oplevelsen masser af international erfaring. 

For seniorlandsholdsskytten Lea Mogree blev det dog en lidt større oplevelse, idet hun med en flot 21. plads efter indledende, kvalificerede sig til de videre finaler. 

For Lea selv indfriede den indledende runde da også til fulde hendes målsætning:

Det var mit første internationale stævne som senior landsholdsskytte, og målet var en top32-placering, så jeg ville komme videre til finaleskydningerne, sagde en tilfreds Lea Mogree efter stævnet


I 16. dels finalen mødte Lea den tidligere indendørs Europa mester Veronika Tschalova Haidn fra Tyskland. Lea lagde stærk ud og vandt første runde med 29 - 28. Efter to runder hvor skytterne matchede hinandens score, sluttede Lea stærkt med en perfekt score 10-10-10 mod Veronika's 29 og vandt matchen med cifre 6:2.

Ottendels finale blev også en spændende match. Her mødte Lea sidste års vinder, Koreanske Yeji Sim. Matchen bølgede frem og tilbage. Første sæt blev til Sim. I anden sæt delte skytterne point og tredje sæt vandt Lea. Ved standen 3:3 skruede Sim bissen på og afsluttede matchen med to perfekte runder, mod Lea's 29 og 28 point, vandt Sim 7:3.

Finalerne blev en ren Koreansk forstiling, som Leas overmand Sim vandt med 7:1.
 

Tilbage

keyboard_arrow_up