Årets Talentudvikler 2019

12. januar 2020

Michael Bruun fra TTH Holstebro vandt prisen som "Årets talentudvikler 2019"

Årets Talentudvikler 2019 Michael Bruun, TTH Holstebro flankeret af fra venstre: Claus Kjærgaard og Gitte Skoubo fra Holstebro Elitesport samt Peter Kjærgaard fra Holstebro Rejsecenter Årets Talentudvikler 2019 Michael Bruun, TTH Holstebro flankeret af fra venstre: Claus Kjærgaard og Gitte Skoubo fra Holstebro Elitesport samt Peter Kjærgaard fra Holstebro Rejsecenter

Det blev TTH Holstebros målmandstræner Michael Bruun, som løb med prisen som "Årets Talentudvikler 2019". Han fik prisen på baggrund af hans mangeårige arbejde med de unge målmandstalenter i Holstebro, blandt andre TTH Holstebros nuværende målmand Simon Gade. I begrundelsen for, at det netop var Michael Bruun, der skulle have prisen, nævnte Gitte Skoubo fra Holstebro Elitesport blandt andet Michael Bruuns store berøringsflade:

Michael Bruun er vel Danmarks mest eftertragtede målmandstræner. Han er med omkring  både ungdoms- og seniorlandshold. Hans klubhjerte og tilhørsforhold til TTH Holstebro er dog stadig intakt og vi er stolte af, at have en kapacitet som Michael her i Holstebro, kom det blandt andet fra Gitte Skoubo.

Prismodtageren var ikke selv til stede i Boxen, da idrætspriserne blev uddelt fredag aften i Boxen, Holstebro. Han var grundet EM i håndbold, lovligt fraværende. Prisen blev derfor overrakt kort før jul, da Holstebro Elitesport overraskede målmandstræneren under et taktikmøde med TTH Holstebros ligaherrer.

I nedenstående video, kan du se, hvordan det så ud, da vi overraskede prisvinderen:https://dreambroker.com/channel/x6jfcsz8/c83wghu4

Udover hæderen fulgte der et gavekort på kr. 5000,- sponseret af Holstebro Rejsecenter.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up